Leksikon

Faldunderlag legepladser: Regler, du bør kende

Der er regler for faldunderlag på legepladser. Så længe, legepladsen er offentlig, stilles der nemlig krav til sikkerheden – og der er lovpligtige faldunderlag regler, I skal overholde.

Faldunderlag er ikke bare faldunderlag. Her får du det forkromede overblik over faldunderlag legepladser-regler – også dem, du måske ikke kendte i forvejen.

Hvad er faldunderlag?

Faldunderlag er et underlag, der afbøder stød – det vil sige underlag, der har en stødabsorberende kvalitet som fx sand eller gummi.

Hvis I planlægger at anlægge en legeplads, kan I lige så godt tænke underlaget ind i planlægningen fra dag ét. Det er nemlig ikke kun en god idé – det er også lovpligtigt at have godkendt faldunderlag på alle offentlige legepladser, hvor der er en hvis faldhøjde.

Regler for faldunderlag på legepladser – her er de godkendte faldunderlag

Lad os starte med at se på de forskellige typer af faldunderlag til legepladser – der er nemlig et par stykker at vælge mellem.

Men før I vælger, så husk lige at sikre jer, materialet er godkendt som faldunderlag, så legepladssikkerheden er i orden.

De 3 mest populære faldunderlag til legepladser er:
1. Faldsand til legeplads – relativt billigt i indkøb, nemt at vedligeholde
2. Gummibelægning og gummifliser – plads til leg med farver, nemt at vedligeholde
3. Kunstgræs og hybridgræs – naturtro udtryk, kan kræve forstærkning med andre materialer

Vil du vide mere om de forskellige typer af faldunderlag, har vi et helt opslag dedikeret til dét lige her → Faldunderlag

 

Faldunderlag og faldsand tykkelse – faldhøjden gør forskellen

Det er redskaberne på legepladsen, der gør forskellen – når det kommer til faldunderlag legeplads regler, hedder det sig, at:

➔ Når der er et fald på 0,6 meter eller mere, skal der være godkendt faldunderlag under redskabet.

Og det er også faldhøjden, der afgør tykkelsen på faldunderlaget.

Lad os tage gummifliser som eksempel:

Hvis der er en faldhøjde på 1 meter, skal gummiflisen typisk have en tykkelse på 30 mm. Er faldhøjden derimod 3 meter, skal gummiflisen typisk have en tykkelse på 90 mm.

Tager vi sand som faldunderlag skal der som minimum være 30 centimeters sand – og 40 centimeter, hvis faldhøjden er omkring 3 meter.

Faldsand omfang: Hvor stort et område skal faldunderlaget dække?

Men hvor stort et område skal der så være godkendt faldunderlag på, når det kommer til regler for faldunderlag på legepladser? Her skal vi igen have fat i faldhøjden – det er nemlig også den, der afgør arealet af faldunderlag.

Du får lige et eksempel:

Hvis faldhøjden er mellem 0,6 og 1,5 meter, skal der som minimum være faldunderlag 1,5 meter rundt om redskabet.

Jo højere faldhøjden er, jo større et areal skal faldunderlaget dække.

Og så et sidste råd herfra: Undersøg altid specifikationerne fra din leverandør

Der er forskel på faldunderlag.

Derfor er det vigtigt, du altid sørger for at tjekke op på specifikationerne hos din leverandør. Rådene til faldunderlag legeplads regler, vi har samlet her, er vejledende – der kan nemlig være forskel fra producent til producent.

Har du brug for hjælp til at finde de rigtige spørgsmål, eller ved du ikke helt, hvor du skal starte, vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Du kan kontakte os her >>